Opskriften giver 10 portioner.
Farverig og velsmagende grøn hummus serveret med grøntsagsstænger eller knækbrød til at stille den lille sult på den sunde måde eller som plantebaseret smørepålæg i madpakken.
Denne opskrift er udviklet af køkkenet på Plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding, som er en af de køkkener/kantiner, der er med i FOOD2030 projektet. Opskriften er deres bud på en klimavenlig livret. Velbekomme!
Opskriften er til 10 portioner.
Du skal bruge
- 1 dåse kikærter
- 4 dl ærter
- 1/3 dl vand
- 2 spsk. græsk yoghurt 10%
- 2 spsk. citronsaft
- 1 spsk. olivenolie
- 1-1½ tsk. salt
- 2 tsk. Tahin
- ½ spsk. frisk dild
- ¼ frisk rød chili, uden kerner
- ¼ – ½ tsk. spidskommen
Sådan skal du gøre
- Hæld væden fra kikærterne.
- Hvis ærterne er frosne, gives de et hurtigt opkog inden brug.
- Hold halvdelen af saltmængden tilbage.
- Blend alle ingredienserne sammen til en fin ensartet masse.
- Smag til og tilsæt eventuelt mere af det resterende salt.
Tip!
Serveres sammen med grøntstænger for eksempel af gulerødder og glaskål (bliver ekstra sprøde, hvis de ligger koldt i nogle timer) eller knækbrød. Kan også bruges som spread på et stykke brød eller som fyld i en sandwich/wrap.