Opskriften er til 12 personer.
Fyldigt og proteinrigt brød bagt med røde linser, speltflager og Ølandshvedemel.
Denne opskrift er udviklet af køkkenet i institutionen Børnehuset Ved Åen, som er en af de køkkener/kantiner i Kolding Kommune, der er med i FOOD2030 projektet. Opskriften er deres bud på en klimavenlig livret. Velbekomme!
(12 personer)
Du skal bruge
- 100 g røde linser, skyllede og sat i blød natten over
- 4 dl vand
- 20 g gær
- 10 g salt
- 10 g sukker
- 100 g Ølandshvede mel
- 50 g speltflager
- 400 g hvedemel
Sådan skal du gøre
- Vandet hældes fra linserne.
- Ingredienserne hældes i en skål eller brug en foodprocessor og æltes godt sammen.
- Slå dejen op i 2 stykker og lad den ligge en times tid.
- Form brødene i den ønsket form og lad dem hæve en time yderligere.
- Bag brødene ved 190 grader i 25 minutter.