Grøn-ballade-salat

Grøn-ballade-salat

Opskriften er til 12 personer.

En dejlig, fyldig salat, der både fryder øjne og gane. Brug den som en mættende frokostsalat eller som tilbehør.

Denne opskrift er udviklet af køkkenet på Sundhedscenter Kolding, som er en af de køkkener/kantiner, der er med i FOOD2030 projektet. Opskriften er deres bud på en klimavenlig livret. Velbekomme!

(12 personer)

Du skal bruge

  • 300 g Kidney bønner (rå vægt)
  • 1 kg grønne bønner (Haricot verts)
  • 2 små rødløg
  • 2 avocado
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 håndfuld persille
  • Saft af ½ citron
  • 1 håndfuld solsikkekerner
  • Frit valg af salat, det blandes i

Sådan gør du

  1. Hvis du bruger rå Kidney bønner, sættes de iblød 10-12 timer før kogning.
  2. Skyl og kog Kidney bønnerne efter anvisningerne.
  3. De grønne bønner dampes i 6 minutter.
  4. Hak rødløg fint og skær avocado og peberfrugter i passende stykker.
  5. Bland det hele sammen med hakket persille, citronsaft, solsikkekerner og valgfri salat – og så har du en lækker salat!